Hvert år samler Holmris B8 hele den internationale møbelbranche til en dag med foredrag om de nyeste tendenser, hvor mærkerne præsenterer deres nyeste modeller, og hvor alle dele af branchen mødes for at lade sig inspirere, netværke og hygge sig.
Rammen var det gamle Lokomotivværksted i København. Et legendarisk sted, men også et sted, der sætter sine begrænsninger for udstillere. Fischer International er Danmarks førende gardinmærke. Kurage er en del af Fischer-koncernen og er opstået ud af en kærlighed til tekstiler, design, funktionalitet og grafiske former. Kurage fremstiller innovative akustikpaneler.
Kurage har fået lavet de smukkeste videoer, der viser, hvordan man kan kombinere de flotte paneler.
Løsningen til standen – der kun var 28 m² stor – måtte naturligvis være digital, så det visuelle materiale kunne komme til sin fulde ret!
Der var ingen vægge, så den oplagte løsning var Cube. Kurage ønskede også at skabe dialog gennem eksempler. Deres onlinekonfigurator blev placeret på en 32″-touchscreen. Møbeldesigneren Kjeldtoft byggede en smuk kasse til skærmen i samme træ som det bord, den skulle stå på.
Alt i alt en smuk stand, en dejlig dag på Lokomotivværkstedet og en tilfreds kunde.